Psykoterapi

Psykoterapi er et samarbejde som bygger på en nær relation mellem dig og mig i en periode, hvor du er i fokus

Psykoterapi er hjælpsomt i en lang række af livets kriseprægede situationer, eller det kan være du har nogle betydningsfulde personlige problematikker.

Det kan være at du:

  • Føler at du ikke er god nok, du er ikke tilfreds med dig selv.
  • Er i sorg eller livskrise
  • Ofte er trist og ked af det.
  • Oplever en følelse af meningsløshed og ensomhed.
  • Savner glæden i dit liv.
  • Har svært ved at give udtryk for dine følelser.
  • Har problemer i dine relationer på dit arbejde.
  • Har mistet fodfæstet i livet.
  • Har problemer i dit parforhold.

Hvis du arbejder meget kan det være svært at finde balancen mellem arbejds- og privatliv. Og når du så holder fri er det svært for dig at slappe af, fordi du føler tegn på begyndende stress. Måske har du allerede fået konstateret stress.

Vil du have hjælp til at finde vejen i dit liv kan psykoterapi være løsningen. For at blive hele mennesker har vi alle behov for at blive accepteret af andre, og blive set som den vi er. Gennem et psykoterapeutisk forløb kan du få indsigt i hvem du er, således at du kommer i bedre balance og får ny appetit på livet.

Har du ikke en aktuel krisepræget situation, men ønsker personlig udvikling, kan vi eksempelvis arbejde med, at du får  større selvindsigt

Et personligt udviklingsforløb er begyndelsen på en proces som varer livet ud. Det kan være du gerne vil være mere tilstede i nuet, kommunikere bedre,  kende dig selv bedre på et dybere plan, eller være mere autentisk. Måske slås du med mindreværd eller generthed, eller har problemer på arbejdspladsen – det være sig samarbejdsproblemer, mobning eller stress.

Har du et ønske om at frigøre flere af dine kompetencer eller synes du, det hele går lidt for stærkt til, at du har dig selv med, kan jeg tilbyde dig et personligt udviklingsforløb så du kan få frigjort energi til at takle din livssituation med mere overskud. Du lærer dig selv bedre at kende og kommer i balance, du gør op med gamle vaner og mønstre.

I et personligt udviklingsforløb kan du for eksempel opnå:

• Indsigt i egne potentialer og ressourcer
• Indsigt i hvordan dine tanker og følelser påvirker din adfærd
• En bedre indre balance
• Personlig styrke, også når det er svært
• Øget viljestyrke og handlekraft

Desuden lærer du enkle værktøjer som du altid kan tage frem, når du har brug for dem.

Terapien foregår i mine lokaler i Nærum, lidt nord for Kgs. Lyngby – nord for København. Med en baggrund som uddannet og eksamineret organisk psykoterapeut er det vigtigt for mig, at psykoterapien foregår på en blid og nænsom måde, og med respekt for dine grænser.

 

psykoterapi københavn

Pia Jeppesen

Psykoterapeut &
Certificeret Imago Relationship Theraphist

Fotograf Susanne Eghoff 

Priser

- Individuel terapi – 1 ½ time: 1.000 kr.
- Parterapi – 1 ½ time: 1.200 kr.

Adresse

Egehegnet 5
2850 Nærum

Er du i bil, er der gode parkeringsforhold

Kontakt mig


20 18 13 33